Politisk ledelse af innovation

Få viden og inspiration til dit arbejde med politisk ledelse af offentlig og offentlig-privat innovation.

Politiske ledere i den offentlige sektor spiller en central rolle som ledere af innovation ved at skabe rammer, sætte retning og mobilisere bred opbakning til at løse et problem.

Politisk ledelse er særlig væsentlig, når der skal findes radikalt innovative løsninger på komplekse samfundsudfordringer.

CO-PI indsamler og formidler løbende ny viden om politisk ledelse af offentlig og offentlig-privat innovation. Det gør vi ved hjælp af analyser, innovationscafeer, artikler og gennem samarbejder med offentlige og private aktører, forskere mv.

Kontakt os og få hjælp til dit innovationsarbejde

Hvad er politisk ledelse af offentlig innovation?

Politisk lederskab handler traditionelt set om at definere et problem, foreslå en løsning og mobilisere opbakning til løsningen.

Innovationsprocesser er kendetegnet ved, at løsningen ikke er kendt på forhånd, og at problemet ikke er præcist, som man forestillede sig. Politikere kan derfor opleve, at innovationsarbejdet med komplekse problemstillinger og radikale innovationer er risikofyldt.

I politisk ledelse af innovation skal der først skabes en bred mobilisering af behovet for at finde nye løsninger, fordi de nuværende ikke matcher eksisterende behov eller tilgængelige ressourcer.

Med en politisk beslutning om at efterspørge en ny løsning følger en opgave med at samle borgere, virksomheder, ledere, medarbejdere og andre politikere om udforskning af problemet og mulige løsninger.

Den politiske ledelse indebærer derfor at sætte en værdimæssig retning for innovationsarbejdet uden at låse sig fast på en bestemt løsning.

Samtidig medfører innovationsprocessen et behov for, at politikerne gentagne gange i løbet af innovationsarbejdets fremdrift følger op og træffer beslutninger.

At fremme evaluering og spredning af innovationer er også en del af politisk ledelse. Det kan politikere dels bidrage til ved at efterspørge dokumentation og læring fra innovationsarbejdet. Dels kan de identificere relevante innovationer fra andre kommuner og regioner, samt efterspørge embedsværkets genbrug og deling i innovationsarbejdet.

 

Hvordan kan du bruge CO-PI?

Arbejder du med politisk ledelse af innovation, kan du bruge CO-PI på flere måder. Du kan finde inspiration i cases, læse ARENA for at få dybere viden om politisk ledelse af innovation, eller få sparring og oplæg om politisk ledelse af innovation.

Endeligt kan CO-PI hjælpe dig i gang med at bruge dialogspillet MANDAT til at kickstarte eller styrke jeres politiske innovationsarbejde.

Cases

Gode eksempler og cases 

Podcast

Podcast om politikernes rolle i offentlig innovation 

Hvorfor er politisk ledelse af innovation vigtigt?

  • Politikere skaber sammen med den administrative ledelse rammer, der muliggør en eksperimenterende tilgang på tværs af borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere om at udvikle, tilpasse og implementere innovative løsninger.
  • Politisk ledelse er særligt væsentligt i det radikale innovationsarbejde, hvor der skal findes løsninger på komplekse samfundsmæssige udfordringer. Det sker gennem formulering af visioner, italesættelse af strategisk retning og mobilisering af en bred kreds af aktører og samarbejdspartnere.
  • De 98 kommuner og fem regioner står med sammenlignelige komplekse velfærdsudfordringer og jagter innovative løsninger. Politikerne spiller en væsentlig rolle i via deres netværk at identificere relevante innovationer, der kan genbruges i egen kommune eller region – og i at give embedsværket mandat til at dele egne innovationer og genbruge andres.

Har du brug for hjælp eller sparring?

CO-PI er klar til at hjælpe dig som politisk leder med innovationsarbejdet, fx i form af sparring og oplæg. Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muligt.

-->