Sammen om løsninger til inkontinens

Vi går sammen i en skaleringsproces med målet om at øge værdigheden for voksne borgere med inkontinens, forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og frigive tid på ældre- og handicapområdet.

Hvorfor er det vigtigt? 

Der er et stort potentiale i at arbejde med inkontinens. Problemet er størst blandt ældre i plejebolig, hvor mere end hver anden beboer lider af inkontinens.

For mange borgere vil løsningen være brug af bleer. De påvirker borgernes velbefindende og oplevelse af værdighed, og i gennemsnit bruger plejepersonalet en fjerdedel af deres tid på inkontinenspleje – med fysisk nedslidning til følge.

Endelig er der en miljø- og klimamæssig belastning ved produktion og afskaffelse af bleer.

Derfor er Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) og Danish Life Science Cluster gået sammen Aalborg, Aarhus, Hillerød, Hjørring og Gladsaxe kommuner i en skaleringsproces, hvor vi sammen arbejder på fremtidens løsninger i forbindelse med udredning og pleje af inkontinensproblematikker blandt borgere, der bor i plejebolig.

Hvorfor skala? 

Skaleringsprocessen samler offentlige aktører om en fælles behovsafklaring og markedsdialog med private leverandører. 

Jo flere offentlige aktører vi har med, jo bedre. Det sender et stærkere signal til virksomhederne om, at der vil være forretning i at udvikle de nye løsninger, vi efterspørger.

I dag er skaleringsprocessen funderet i et stærkt samarbejde mellem syv offentlige aktører. Har du lyst til at følge arbejdet, har du mulighed for at blive en del af følgegruppen. Det giver adgang til:

• Deltagelse i arrangementer og møder

• Adgang til indsigter og inddragelse i udviklingen af behovsbeskrivelsen

Sammen kan offentlige aktører:  

  • Videndele på tværs.
  • Skabe en fælles specifikation af behov og indkøbskrav til innovative løsninger.
  • Gå til markedet med skala bag vores behov. 
  • Reducere transaktionsomkostninger ved udvikling og anskaffelse af nye løsninger. 

Er du privat aktør? 

Vi vil også meget gerne i dialog med private aktører. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så bliver du automatisk inviteret til vores arrangementer. Du kan også kontakte os med spørgsmål til arbejdet.

Status og tidslinje

  • December 2023:
    1:1-dialogmøder mellem leverandører og partnerkommuner.

  • November 2023:  
    Behovsafdækning formidles.
    Markedsdialog afvikles.

  • Marts 2023: 
    Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, CO-PI og Danish Life Science Cluster indgår aftale om at igangsætte en skaleringsproces. Processen offentliggøres 15. marts.

  • Juni 2023:
    Gladsaxe Kommune, Hillerød Kommune og Hjørring Kommune tilslutter sig skaleringsprocessen.

  • Juli/august 2023:
    Feltstudier gennemføres på plejehjem i Hillerød Kommune, Hjørring Kommune og Aarhus Kommune.

Det siger to af partnerne om samarbejdet

Maja Torp, fungerende rådmand for Senior og Omsorg, Aalborg kommune:

"Vi arbejder altid for at fremme borgernes livskvalitet og sikre værdighed i ældreplejen. Tiden er ofte knap, og der er mangel på faglærte medarbejdere. Derfor har vi brug for smartere og mere bæredygtige løsninger, der både kan øge borgernes værdighed og aflaste vores medarbejdere i en travl hverdag. Det mangler vi på inkontinensområdet. Måske er løsningen en ny type bleer, nye arbejdsformer eller noget helt tredje. Det ved vi ikke endnu, men det håber vi, at samarbejdet kan finde svarene på."

Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune:

"I Aarhus Kommune er vi altid optaget af at undersøge, hvordan vi kan skabe løsninger, der forbedrer borgernes livskvalitet. Hvis vi samtidig kan bidrage til at skabe løsninger, der betyder et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere, så er det en win-win for os. Jeg mener også, at vi som landets næststørste kommune har en forpligtelse til at bidrage med løsninger, der er bedre for miljøet – fx i form af mindre affald. Jeg glæder mig til følge udviklingen af dette."

Se Louise Weikop fra Aalborg Kommune fortælle mere om inkontinensudfordringen:

 

Partnere 

  • Fem kommuner: Aalborg, Aarhus, Gladsaxe, Hillerød og Hjørring.
  • Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI): Ansvarlig for at proceslede skaleringsprocessen, som CO-PI står for at etablere som arbejdsmetode i Danmark.
  • Region Nordjylland: Projektet er forankret i SOFI Solutions for Future, som er en regional indsats for at styrke offentlig-privat innovation på sundhedsområdet.
  • Danish Life Science Cluster (DLSC): Er skaleringspartner for CO-PI og bidrager til at engagere flere kommuner, regioner og private virksomheder i processen med afsæt i DLSC’s netværk og erfaring med offentlig-private innovationsprojekter på sundhedsområdet.

Der vil løbende blive inddraget kommuner, regioner, videnspartnere og relevante markedsaktører i arbejdet.

Vil du høre mere, så kontakt:

Anne Marie Berg, seniorprojektleder, CO-PI:
[email protected], tlf. 61 81 27 76 

Line Vestergaard, innovationskonsulent, CO-PI:
[email protected], tlf.: 61 81 27 80

Julie Lund Christensen, servicedesigner, CO-PI:
[email protected], tlf. 61 71 51 01 

Tommy Hebsgaard Søltoft Henriksen, projektleder, Danish Life Science Cluster:
[email protected], tlf. 51 49 94 17 

-->