Troels Boldt Rømer:

Lad os løse et problem – ikke en opgave

Jeg tror, de færreste frivillige bliver dette, fordi de tænker, at de gerne vil arbejde med offentlig innovation – det er snarere medmenneskelighed, nysgerrighed og en passion, der driver dem. Men ofte ender de alligevel med at skabe nyt, også i det offentlige. Om det så er den datalogistuderende hos Coding Pirates, der kupper matematikundervisningen i folkeskolen og lærer børn at programmere. Eller gymnasieeleven hos Netværk af Ungdomsråd, der hjælper andre unge med at komme til orde og løse problemer i deres lokalsamfund. Eller den unge håndværker hos Ungdommens Røde Kors, der bliver mentor for en udsat ung og holder mester/lærlinge-fortællingen i live i det 21. århundrede. Alle skubber de grænserne for, hvad vi kan som fællesskab – uden at det nødvendigvis står i en handlingsplan, er allokeret i en Satspulje-forhandling, eller er plastret til med fornem lingo. Og det er netop styrken i det frivillige: handlekraften, viljen til at skabe og gøre en forskel.

Derfor skal formålet drive samarbejdet med frivillige foreninger. De færreste mennesker – og dermed de færreste frivillige – er interesserede i at løse en opgave. De er interesserede i at løse et problem i det samfund, de er en del af. De fleste organisationer burde have en udløbsdato, hvor vi kan slukke lyset på sekretariatet, afvikle budgettet og trække stikket på IT-systemet: Den dag, hvor vores formål er nået, og der ikke længere er brug for os. Det er det, et samarbejde skal stå på skuldrene af.

Og så skal vi ikke være bange. Når der bliver snakket om innovation og frivillige foreninger, vil der altid være frygt for opgavetyveri fra de ansatte, eller for at kvaliteten falder, så snart en frivillig kommer ind over. Drop frygten! Frivilligt arbejde er ikke arbejde – det er medmenneskelighed, medborgerskab og ansvarlighed. Lad ikke regler, frygt eller kasser stå i vejen for det!

  • Hvad får man ud af samarbejdet?

    Frivilligt arbejde kan noget særligt, fordi det kan skabe relationer, som rækker ud over systemer. Det er ofte mennesket, en idé eller et projekt, der driver én. De frivillige bringer ikke sanktioner med eller har en bestemt kasket på, og det kan give et unikt blik ind i en verden, som måske er lukket for resten af samfundet. Og et blik, som vi er forpligtet til at dele.

    Samtidig er frivillige en stor og forskelligartet gruppe. Nogle er unge, nogle gamle, andre akademikere, nogle håndværkere – og de grupper, der deltager i fællesskaberne hos sociale organisationer, er ofte ikke repræsenteret mange andre steder. Forskellighed skaber idéer – og den forskellighed kan komme fra det frivillige foreningsliv.

  • Hvad skal man være opmærksom på?

    Man skal være beredt på at slå nogle hellige køer ihjel. En af dem er idéen om ’frivilligt arbejde’. Det er ikke et arbejde at være frivillig – og det er heller ikke det faktum, at man ikke får løn, som gør én til frivillig. I stedet skal vi fokusere på fællesskaber, hvor alle er ligeværdige – eksempelvis når den tidligere stofmisbruger hjælper den nuværende stofmisbruger med at komme videre.

    Dermed også være sagt, at det ikke er formanden for en frivillig organisation, som sidder med alle svarene. Tværtimod er det oftest de frivillige ’on the ground’, der har flest idéer – eller de folk, som de danner fællesskaber med. Hvis I vil skabe bæredygtige partnerskaber med frivillige foreninger, så lad det også række ud over en pose penge eller en enkelt idé. Fokuser på det lange, seje træk og på, hvordan man kan organisere lokalsamfund i stedet for projekter. Det giver mere mening end lappeløsninger hist og her.

De gode råd

  • 1
    Frivilligt arbejde skal ikke lade sig begrænse af kasser. Det fokuserer på mennesker. Brug det!
  • 2
    Kom ikke med en opgave, som I vil have løst. Kom med et problem – så løser vi det sammen!
  • 3
    Fokuser på formålet! Samarbejdet skal gøre en konkret forskel for konkrete mennesker.
  • 4
    Lad være med kun at snakke med formanden. De folk, der bruger organisationen, og de frivillige, som er ’on the ground’, har (nok) de bedste ideer (og det er en formand, som skriver det her – så tro mig).
  • 5
    Gør samarbejdet bæredygtigt! Hvis alting lukker, når en pose penge er tom, hopper vi fra tue til tue.

Vil du vide mere?

Troels Boldt Rømer, formand for Ungdommens Røde Kors, 60 40 85 05, [email protected]