Jacob Torfing:

Led målrettet efter hinanden – og skab et godt match

Krydspresset mellem borgernes stigende forventninger og de knappe offentlige ressourcer, ønsket om at gå nye veje i løsningen af komplekse samfundsproblemer og bestræbelsen på at indfri de høje faglige og politiske ambitioner har i de sidste årtier sat innovation på dagsordenen i den offentlige sektor. Her spiller offentlige vidensinstitutioner en afgørende rolle. Det er derfor positivt, at 38 procent af de offentlige innovationer sker i samspil med sådanne vidensinstitutioner.

Forskere ved landets universiteter og højere læreanstalter arbejder konstant med at skabe og erhverve sig ny viden om vigtige problemer og løsninger, og de kan derfor være med til at fremme offentlig innovation. Forskere er nysgerrige, kritiske og problemorienterede og bidrager ofte til at sætte nye problemer på dagsordenen, som kalder på innovative løsninger. Forskere skaber desuden selv ny viden om mulige løsninger på centrale samfundsproblemer gennem en kombination af teoretiske studier, empiriske studier og evaluering af praktiske eksperimenter. De deltager også i højt specialiserede globale vidensnetværk, som giver dem adgang til den nyeste viden inden for deres felt, som de så kan bringe i spil i en dansk kontekst. Samtidig søger forskningen at skabe evidens for, at nye løsninger rent faktisk virker i praksis. Det betyder, at den nye og banebrydende viden, som forskningen bidrager med, har en høj grad af troværdighed. Som partner i et innovationssamarbejde kan vidensinstitutioner både bidrage med ny viden og hjælpe med at teste nye løsninger, der skabes i samarbejde med andre. Vidensinstitutionerne har nemlig et helt arsenal af metoder til systematisk at afprøve nye løsninger, komme med forslag til tilretninger og teste resultatet.

  • Hvad får man ud af samarbejdet?

    Hvad får man ud af samarbejdet? Mine egne erfaringer som forsker med at samarbejde med offentlige organisationer om innovation er, at forskningen ud over det konkrete idéskabende vidensbidrag i høj grad bidrager til:

    1. at innovationsambitionen forøges;

    2. at processen holdes i sporet;

    3. at der kommer et vedvarende fokus på læring;

    4. at der kastes nyt lys over erfaringerne fra praksis;

    5. at resultaterne af innovationen evalueres systematisk med henblik på mulig opskalering og diffusion; og

    6. at der skabes øget opmærksomhed om resultater og effekter i offentligheden. For forskerne selv er der den værdi, at der skabes adgang til empirisk datamateriale og kontakter med henblik på fremtidigt samarbejde.

  • Hvad skal man være opmærksom på?

    Der er to store hurdler for at skabe et godt samarbejde mellem vidensinstitutioner og offentlige organisationer. Den ene er, at forskerne nogle gange mangler empati og indlevelse i de konkrete problemer, der skal løses, og i betingelserne for at gøre det. Der er en risiko for, at forskerne forbliver i den teoretiske verden og tror, de har forstået problemernes karakter uden rigtigt at have levet sig ind i dem.

    Det gør det svært at etablere et godt og frugtbart innovationssamarbejde. Den anden hurdle er, at praktikerne nogle gange er låst fast i deres egen problemopfattelse og idé til løsning og derfor ikke er åbne og modtagelige over for det input, forskerne kommer med. De ser forskerne som en eksotisk indpakning af deres innovative løsningsstrategi og får ikke udnyttet de muligheder, der er for at gentænke løsningen i et helt nyt lys.

De gode råd

  • 1
    Led målrettet efter hinanden og skab et godt match! Der skal gøres en aktiv indsats for at finde hinanden, og det er vigtigt, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem interesser og ambitioner samt komplementære ressourcer, vidensformer og idéer.
  • 2
    Brug tid helt fra starten på at afklare den gensidige afhængighed mellem samarbejdspartnerne og klarlægge de roller, som parterne hver især tænkes at skulle spille undervejs i processen! For forskerne er det i denne forbindelse vigtigt at sikre forskningsindsatsens integritet og muligheden for at publicere på de data, der genereres. For praktikerne er det vigtigt at vide præcist, hvad forskerne kan og vil bidrage med.
  • 3
    Lyt aktivt til hinanden, og stil en masse spørgsmål, så parterne bliver klogere på hinandens intentioner, opfattelser, sprogbrug og idéer! Man taler let forbi hinanden og gør sig forkerte forestillinger om, hvad de andre tænker og ønsker.
  • 4
    Vær åben og forpligtet på at skabe gensidig læring! Læring er svær, fordi den rokker ved vante forestillinger, men den er uomtvistelig for at skabe innovation. Derfor skal alle parter være indstillet på at være nysgerrige, lærevillige og eksperimenterende.
  • 5
    Sidst men måske vigtigst: Husk at dele æren for skabelse af en succesfuld innovation! Samskabelse af nye og bedre offentlige løsninger er svært, og mange ting kan gå galt, men når det lykkes, skal alle have del i æren, så man kan arbejde sammen igen en anden gang.

Vil du vide mere?

Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC, 22 82 92 38, [email protected]