Antropologi: Studiet af mennesker

Antropologi er læren om mennesker. De metoder, antropologien benytter sig af, bliver ofte brugt i innovationsprocesser til at afdække behov hos en målgruppe eller forstå det reelle problem.

Det ser man bl.a. i Ringkøbing-Skjern Kommune, som bruger antropologi til at afdække udfordringer forbundet med integration og fastholdelse af internationale arbejdstagere i de danske landdistrikter. Eller i Næstved Kommune, som har brugt antropologi til at undersøge, hvordan de ansatte i ældreplejen i praksis håndterer og bruger forskellige former handleplaner og anden dokumentation.

Antropologi handler grundlæggende om at fokusere på, hvordan mennesker oplever verden, frem for at hænge fast i egne hypoteser om, hvordan verden hænger sammen, forklarer Nina Holm Vohnsen, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet:

Nina Holm Vohnsen, hvad er antropologi?

"Antropologi er et akademisk studie af nulevende mennesker og de måder, de lever og organiserer sig på. Traditionelt set tog antropologer til dele af verden, som lå fjernt fra de europæiske og nordamerikanske universiteter, hvor disciplinen opstod. Her studerede man, hvordan folk uden formel statsdannelse eller genkendelige samfundsinstitutioner organiserede sig.

Det var altså fra starten et studie, som baserede sig på at leve sammen med folk, hvis kultur og traditioner var ulig ens egen, for at lære om og beskrive alternative samfundsformer og samfundsstrukturer. Det arbejde med at indsamle data gennem personlige relationer og fysisk tilstedeværelse over længere tid kalder man feltarbejde.

Et sådan feltarbejde af kortere eller længere varighed er typisk fortsat den primære metode, der benyttes i disciplinen, når vi indsamler data. Andre klassiske metoder til dataindsamling er interviewformer, som lægger sig tæt op af samtale. Det kaldes ofte i metodelitteraturen for ustrukturerede interviews eller semistrukturerede interviews. Grundstenen i denne type interviews er, at man som interviewer har en række antagelser om, hvilke emner og mekanismer det vil være relevante at tale om og indsamle data på, men at man forholder sig åbent til, at de vigtige indsigter ligger et helt andet sted."

Hvordan bliver antropologi brugt som innovationstilgang?

I innovationssammenhænge er det antropologiens kvalitative metoder og eksplorative tilgang, som man primært lader sig inspirere af. Man vil for eksempel typisk se antropologer være beskæftiget i indledende faser af en udviklingsproces med at afdække behov og praksis blandt en målgruppe for et tiltag eller et nyt tilbud.

Her bruger man antropologien for at få nogle bud på, hvor der kan ligge et potentiale for forretningsudvikling – for nu at lyde businessagtig. Og det er netop sådan, antropologi bliver brugt i kommercielle virksomheder, hvor man ønsker at forstå sine kunders og brugeres kultur, adfærd og præferencer. På samme måde i den offentlige sektor. Du har en hypotese i forbindelse med et nyt tiltag eller tilbud, og så vil du bruge den antropologisk inspirerede tilgang til at sige: 'Hvordan stemmer det overens med, hvordan folk selv italesætter det samme problem?'.

I en anden type anvendelse, henter man antropologer ind, efter et tiltag er gennemført, en politik er udrullet, eller et tilbud er taget i brug til at foretage mere brede og kvalitative effektafdækninger, end klassiske evalueringer typisk vil have blik for. Dybest set interesserer antropologer sig ikke så meget for, om det virkede. Men mere for: Hvordan virkede det? Udgangspunktet er, at der er en effekt – upåagtet om det var den, vi havde ønsket og forventet."

Billede: Institut for Antropologi har blandt andet bidraget til projektet 'Fra viden til hverdag', hvor formålet var at rette fokus på, hvordan viden om og fra eksterne brugere bliver udvekslet og anvendt blandt medarbejdere i Post Danmarks udviklingsafdeling.

Hvordan virker antropologi bedst?

"Antropologien virker bedst, når modtageren af den viden, antropologien tilvejebringer, er oprigtigt nysgerrig i forhold til at forstå kompleksiteten i det problemfelt, man ønsker at adressere.

Antropologien er i sin grundform en nysgerrig disciplin, og antropologer vil ofte gøre en dyd ud af at sætte spørgsmål ved etablerede sandheder og ved præmisserne for de måder, problemer bliver defineret på. Det er her, det største innovationspotentiale ved antropologien ligger. Man kan spare både store mængder tid og penge, hvis man indledningsvis giver sig tid til at forstå arkitekturen, så at sige, i de problemer, man ønsker at adressere.

I mit eget arbejde med at følge implementeringen af ny politik på sygedagpengeområdet var antagelsen, som lå til grund for tiltaget, at der blandt sagsbehandlerne på landets jobcentre eksisterede en faglig og politisk modstand imod regeringens politik. Man anså i ministeriet denne for at være årsagen til, at den gældende politik ikke blev korrekt udmøntet. Ved at sidde med til samtaler mellem sagsbehandlere og borgere og deltage i teammøder og planlægningsmøder internt i kommunen, kunne jeg vise, at den primære årsag til, at sagsbehandlerne ikke opførte sig i overensstemmelse med gældende retningslinjer, var, at de var underlagt så mange modstridende retningslinjer, at de på trods af hele tiden at bestræbe sig på at leve op til gældende krav, hele tiden modarbejdede andre gældende krav.

En sådan indsigt viser, at problemet, som skal løses ikke er modvillige sagsbehandlere men derimod flertydighed og krydspres i relation til de organisatoriske krav der stilles."

Hvornår kan man ikke bruge antropologi som innovationstilgang?

"Hvis du starter med at formulere problemet, og det ikke må røres ved, så følger løsningen rimelig simpelt. Hvis man for eksempel er kommet frem til, at problemet er, at der bliver brugt for mange penge, så falder løsningsrepetoiret inden for den kategori, der hedder 'forskellige måder at opnå besparelser på'. Er man ikke villig til at trykteste den hypotese eller rokke ved sin egen antagelse, er antropologi ikke den rette vej at gå.

Men grundlæggende har jeg svært ved at pege på områder, hvor man ikke kan bruge antropologi som innovationstilgang. Antropologiske metoder – at spørge mennesker til deres egen oplevelse af ting – kan bruges til at få indsigter, der gør en forskel. Hvorfor er det for eksempel, at unge ikke bruger deres insulinsprøjter? Det er fordi, de er for store og for grimme til at kunne ligge nede i den lille fine taske, de render rundt med. Det er en relativt simpel indsigt, men man skal jo have nysgerrigheden for overhovedet at åbne op for, at temaer som æstetik og hvorvidt noget passer ned i en lille teenagetaske overhovedet er relevant at se på. Så det afhænger af afgrænsningen af ens problemfelt."

Hvad er værdien ved at bruge antropologi?

"At det kan spare folk fra at bruge penge på noget, der ikke gør den rigtige forskel. Hvis man i udgangspunktet har fået forkert fat i, hvad ens problem er, kan man komme til at kaste ufatteligt mange ressourcer efter noget, som aldrig nogensinde vil adressere grundproblemet, fordi man ikke forstod det ordentligt til at starte med. Det er her, det allerstørste potentiale ved antropologi ligger, og hvor det bliver analytisk og bliver brugt til afdække mønstre, bagvedliggende strukturer, årsagssammenhænge osv.

I virkeligheden kan du ende med at få at vide: Prøv at høre, du skal ikke lave det her projekt. Det kan måske være en lille fiasko for en person, der er tovholder og har brugt meget tid på det. Men det kan være en kæmpe besparelse, at man faktisk får afdækket: Er det overhovedet et problem, det her?"

Hvad skal man være opmærksom på?

"Det er ikke altid, at andre personer har lyst til at høre om eller bruge de indsigter, antropologien giver. Hvis man for eksempel kommer ind så sent i processen, at politikerne har mobiliseret sig bag projektet, skal der meget til at stoppe det igen. Så kan man sidde nok så meget og sige, at det projekt, der er sat i gang, ikke kommer til at løse det problem, man håber at løse. Det kommer sjældent til at stoppe en stor satsning, der allerede er kommet på Finansloven, og som en minister har profileret sig på. Så man skal være sikker på, at de rigtige mennesker er lydhøre.

Samtidig skal man være opmærksom på, at antropologi som disciplin er noget andet end bare dens metoder. Det er også en videnskab. Der skal man måske have tungen lige i munden for at forstå, at dens brug som anvendt tilgang til at lære noget om virkeligheden – og så som universitetsdisciplin – naturligvis er overlappende men ikke helt det samme."

Nina Holm Vohnsen er lektor ved Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet. Hun har tidligere arbejdet i den tværministerielle innovationsenhed MindLab.