Åben innovation: Luk omverdenen ind

Åben innovation vinder frem flere og flere steder. Også i den offentlige sektor, hvor tilgangen bliver brugt til at åbne op og inddrage omverdenen – og derved bruge den ekspertise, der ligger uden for organisationen.

Det ser man bl.a. i Høje-Taastrup Kommune, hvor åben innovation med inddragelse af bl.a. borgere og virksomheder er brugt til at finde nye løsninger på udfordringer på ældreområdet, eller i Projekt Biodiversitet Nu, hvor borgere, foreninger, fonde, forskere og virksomheder sammen crowdsourcer ny viden om dansk naturs tilstand.

Åben innovation handler om at erkende, at personen med de klogeste idéer ikke nødvendigvis arbejder i din egen organisation, forklarer Marcel Bogers, professor i innovation og entreprenørskab ved Københavns Universitet:

Marcel Bogers, hvad er åben innovation?

"Åben innovation er en tilgang til innovation, der grundlæggende forudsætter, at ikke alt viden er tilstede i din egen organisation. Og at du derfor bliver nødt til at håndtere vidensstrømme ind og ud af organisationen for at styrke dine innovationsprocesser.

Åben innovation står dermed i modsætning til lukket innovation, hvor udviklingen foregår internt bag murene. Et citat, der ofte bliver brugt til at illustrere åben innovation, kommer fra grundlæggeren af Sun Microsystems, Bill Joy: 'Uanset hvem du er, arbejder størstedelen af de klogeste mennesker for en anden'. Med andre ord handler det om at være bevidst om, at der – uanset om du er del af en lille eller stor organisation, eller om du er mere eller mindre innovativ i forvejen – findes en masse potentiale uden for organisationen, du kan bruge. 

Åben innovation handler om at tappe ind i det potentiale og få adgang til den viden og de muligheder, der er tilgængelige derude, for at forbedre dine egne innovationsprocesser og resultater."

Hvordan bliver åben innovation brugt som innovationstilgang?

"Både til større og mindre projekter – og ofte til at løse komplekse problemstillinger, fordi den viden, der kræves for at løse de problemer, ofte selv er kompleks.

I praksis bliver tilgangen brugt på mange forskellige niveauer i den offentlige sektor: Det kan være den lille form for åbenhed, hvor man finder en god idé uden for organisationen, som man tager ind og arbejder videre med – og det kan et dybt og vedvarende udviklingssamarbejde, hvor man i fællesskab udvikler og producerer nye tiltag, produkter, teknologier eller hvad man nu har behov for. Og alt derimellem. Tilgangen bliver i det hele taget brugt, når man kan se fordelen i at åbne innovationsprocesserne op for omverdenen: brugere, kunder, leverandører og – i nogle tilfælde – endda konkurrenter. Og det sker ikke kun i Danmark:

I USA indførte Barack Obama i 2010 en ny platform kaldet Challenge.gov, som bruger åben innovation-tilgange til at crowdsource løsninger på nogle af den offentlige sektors mest komplicerede problemstillinger. I den østrigske by Linz har det lokale bystyre oprettet hjemmesiden Meinlinz.at, som er en platform, der fungerer som kanal for borgerinddragelsen i lokale beslutninger. I Australien har 'the Future Melbourne program' – som du kan læse om her – givet borgerne i Australiens andenstørste by mulighed for at redigere og kommentere planerne for byens fremtidige udvikling. Det har tiltrukket mere end 30.000 mennesker, der har indsendt hundredevis af kommentarer og forslag.

Det er bare nogle af eksemplerne. I andre sammenhænge søger man indspark og nye løsninger på andre måder og hos andre interessenter."

Foto: Med 'the Future Melbourne program' har borgerne i Australiens andenstørste by fået mulighed for at redigere og kommentere planerne for byens fremtidige udvikling.

Hvordan virker åben innovation bedst?

"Åben innovation virker selvfølgelig bedst i situationer, hvor du søger input til din innovationsproces, hvad enten det er viden, idéer eller teknologi – eller hvis du søger løsninger på problemer, du ikke kan løse internt. 

Enhver organisation har en specifik videnbase, og du kan ikke have al viden in-house – derfor virker åben innovation godt i situationer, hvor man ønsker input udefra.

Derudover virker åben innovation bedst, når tilgangen er tilpasset din organisations forretningsmodel. Ikke forretningsmodel som i at tjene penge for at skabe profit, men forretningsmodel i forhold til, hvordan du skaber eller indfanger værdi. Altså: Hvilken værdi kan du tilbyde dine kunder? Og de kunder kan i den offentlige sektor være borgere eller andre interessenter. Men den samme logik gør sig gældende: Man skal have fokus på forretningsmodellen og på værdien.

Helt generelt passer den åbne tilgang til innovation passer godt til den offentlige sektor, fordi den i forvejen har en lang tradition for at samarbejde med eksterne interessenter."

Hvornår kan man ikke bruge åben innovation som innovationstilgang?

"Du kan ikke bruge åben innovation i dele af en innovationsproces, hvor du har viden, du af den ene eller anden årsag ikke ønsker at åbne op for. Måske fordi den viden giver dig en strategisk fordel, eller det er viden, du som offentlig myndighed ikke må dele med andre. Hvis projektet er baseret på viden, som ikke kan deles eller som er hemmelig, er det med andre ord bedre med en lukket innovationsproces.

Når det er sagt, betyder åben innovation ikke, at du ikke kan beskytte vigtige dele. Hvis du arbejder med patenter, for eksempel, er de patenter stadig beskyttet, og du kan også lukke nogle dele af en innovationsproces og åbne andre dele op. Åben innovation betyder heller ikke nødvendigvis, at det er åbent for offentligheden – det kan alene være åbent i forhold til de aktører, der er relevante for præcis det projekt. Når alt kommer det alt, handler det om, hvordan du styrer de forskellige processer."

Hvad er værdien ved at bruge åben innovation?

"Værdien er, at du får adgang til viden eller løsninger, der komplementerer det, du i forvejen har i organisationen. Og dermed kan finde nye og alternative løsninger på komplekse problemer. Åben innovation kan også speede innovationsprocessen op – for hvis du innoverer i et lukket miljø, kan det tage lang tid at komme op med nye idéer. Men hvis du åbner op, er der måske nogen, der allerede har en løsning på dit problem, eller også kan den hurtigere findes, fordi du tillader en masse mennesker at komme med deres forslag.

Åben innovation kan på den måde også gøre udgifterne mindre, fordi du – hvis du gør det rigtigt – bruger færre ressourcer og mindre tid. Du kan med andre ord innovere bedre, hurtigere og billigere.

Det har også stor værdi, at du – ved at bruge åben innovation – er i direkte dialog med dine interessenter, som i den offentlige sektor især er borgerne. Det har både en legitimerende effekt og øger chancen for at ramme rigtigt – og for at bryde med vante måder at udvikle på."

Grafik: Modellen for åben innovation udviklet af Henry Chesbrough. Åben innovation står i modsætning til lukket innovation, hvor udviklingen foregår internt bag murene.

Hvad skal man være opmærksom på?

"For at åben innovation skal virke, er det vigtigt, at du internt har evnen og kapaciteten til at arbejde med den eksterne viden og de idéer, du får ind. Man arbejder med det, man kalder 'absorptionskapacitet': Du skal have en vis intern viden for at kunne forstå, hvad der kommer ind udefra. Du kan være nok så åben – men hvis du ikke fuldt ud kan forstå, hvad de udefrakommende idéer betyder, vil du ikke være i stand til at integrere idéerne i dine interne innovationsprocesser.

Du skal også have den rigtige organisationsstruktur. Hvis du eksempelvis opererer med meget lukkede siloer og måske skal overføre udefrakommende idéer i hele organisationen, vil det være en hæmmende faktor for processen.

Endelig skal der være den rigtige kultur i organisationen. De ansatte skal være villige til at tage idéerne ind og arbejde med dem. Mange steder findes et 'ikke opfundet her'-syndrom, hvor man er afvisende over for idéer, der kommer udefra. Der er det vigtigt at skabe en 'med stolthed fundet et andet sted'-kultur, der er positivt stemt over for at arbejde med eksterne idéer. Det er alt sammen vigtigt for at kunne arbejde effektivt med åben innovation."

Marcel Bogers er professor i innovation og entreprenørskab på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i – og har skrevet flere artikler om – åben innovation.