ISBN: 978-87-999057-7-5

Innovationsledelse i den offentlige sektor

Praksis og resultater. Bidrag til Ledelseskommissionen om offentlig innovationsledelse.

At lede innovation er de senere år blevet en opgave på offentlige lederes opgaveliste på linje med de andre ledelsesopgaver. Hægter Ledelseskommissionens aktuelle dagsorden sig på den udvikling?

Ledelseskommissionen er nedsat af regeringen for at understøtte bedre ledelse i den offentlige sektor. Kommissionen afslutter sit arbejde ved udgangen af 2017, og arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan man fremmer god ledelse og gode vilkår for ledelse i den offentlige sektor.

Ledelseskommissionen har med sine 13 teser om offentlig ledelse understreget, at ledere skal turde løbe risici for at skabe fornyelse og innovation. De skal også søge inspiration og læring gennem andres gode eksempler – også på tværs af sektorer og landegrænser samt have blik for samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder.

Kommissionen ser også et behov for at skabe et ledelsesrum, hvor mindre detaljeret styring giver plads til mere reel ledelse tæt på kerneopgaven. Lederens nærvær og tilgængelighed er vigtig, for derved muliggøres opfyldelsen af fælles behov for at afstemme problemer og udvikle løsninger med hinanden. Her vil der være store muligheder for at udvikle sit personlige lederskab gennem feedback, dialog og refleksion.

Denne publikation rummer COI's bidrag til Ledelseskommissionen.